• Politi brugte tåregas efter uroligheder ved Superliga-kamp

    Source: BDK Borsnyt / 26 May 2024 14:43:15   America/Chicago

    Søndag aften har der været karambolage mellem politiet og tilskuere efter fodboldkampen mellem Brøndby og AGF på Brøndby Stadion. Til blandt andre Ritzau oplyser Københavns Vestegns Politi, at der blev kastet med kasteskyts mod udebanefans. - Det blev i første omgang stoppet af politiet, som gjorde brug af tåregas og politihunde – men da politiaktionen fortsat er i gang, så kan vi ikke give yderligere info lige nu, lyder det. Kampen endte med en 3-2 sejr til udebaneholdet AGF. TV 2 skriver, at AGF's spillere blev kørt væk fra stadion i en Brøndby-bus med politieskorte. Det fremgår ikke af politiets udmelding, om der er nogle anholdte i forbindelse med urolighederne, og hvor mange der i givet fald er anholdt. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/politi-brugte-taaregas-efter-uroligheder-ved-superliga-kamp
Share on,